Læsere af første del af Dorrit Willumsens erindringer Det søde med det sure, 2009 vil også kaste sig over anden del, hvor man følger hendes liv og værker. Det er ikke kun for litterater, det er også en rammende tidsskildring, der vil interessere bredt.

I begyndelsen af 60'erne mødte hun den lidt ældre lyriker Jess Ørnsbo. Nu følger forelskelsen. Hun bor hos sin elskede morfar, arbejder på kontor og har igen lejet en Olympia, for skrive det vil hun, selv om Jess synes det er unødvendigt. De bliver gift og flytter til et nybyggerkvarter i Viby. Tore bliver født, og der kommer hunde og akvarier til. Et livligt digterhjem med meget selskabelighed, men de er også et umage ægtepar med konflikter. Dorrits viljestyrke til at forfølge sit skrivetalent belønnes med Det Danske Akademis Store Pris i 1981 og senere Nordisk Råds Litteraturpris i 1997. Jess møder ikke op til prisoverrækkelserne.

H.E. Nørregaard-Nielsen, Elsa Gress og Doris Lessing har skrevet erindringer på samme høje niveau.

Stor litteratur bliver til på trods i digterhjemmet i Viby. DW skriver om sit liv, mennesker hun møder, rejserne, sine inspirationer og om værkernes tilblivelse. Hun giver os et fremragende kig ind i de modsætninger, der skal rummes, når det professionelle/private skal kombineres. Det er skrevet i en strømmende poetisk stil med underfundighed og et skarpt blik for alle de skæve detaljer, hvor man fornemmer desperationen efter frihed og ensomhed. Et dansk klassisk erindringsværk er født.