Bøger / faglitteratur

Planen bag dit liv : samtaler med Karma-rådets medlemmer


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. sep. 2010

af

af

Erik Nicolaisen Høy

d. 29. sep. 2010

Bogen henvender sig til læsere der tror på spirituelle kræfter og dimensioner som alternativ/supplement til naturvidenskaben.

De to ophav er hhv. "medie" (eller "kanal") og interviewer. Dvs. mediet taler angiveligt med de spirituelle magters stemmer og udspørges af forfatter og interviewer. Sidstnævnte har før skrevet Den tilbageholdte viden om helbredelser, 2. udg. 2005. De interviewede er de syv medlemmer af karmarådet. De tilhører høje dimensioner: 3., 4., 7. og højere. De fleste har tidligere været inkarneret på jorden som mytologiske guder og lign. Alle rådets medlemmer fortæller villigt om (skyts)engle, Atlantis, Det Store Hvide Broderskab, clairvoyance og andet fra den ikke-fysiske verden. Udover det forklarer rådsmedlemmerne om deres arbejde i rådet, om forskellige aspekter af karma og dharma og giver forklaringer på jordiske fænomener som de tilsyneladende følger på tæt hold. Sprogligt og begrebsmæssigt letforståelig. Illustreret med enkelte diagrammer og sort/hvide fotoer.

1990'erne havde en opblomstring af litteratur om kanalisering, såsom fx Edgar Cayce og Shirley MacLaine. Også omkring teosofi og holistisk, spirituelle retninger. Siden er der kommet enkelte spredte titler, også om danske transmedier.

Bogen introducerer karmarådet på dansk på en letforståelig måde.