Bøger / faglitteratur til børn

Pionererne


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Indhold

Cayley ; Ader ; Lilienthal ; Brødrene Wright ; Først i Europa ; Wrights flyver ; Blériot ; Flyvestævner ; Rodgers ; Militære fly ; Vovehalse ; Sikorsky ; Tidens typer


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. mar. 2003

af

af

Lars Larsen

d. 25. mar. 2003

Dette er den første bog i en dansk-engelsk serie på 6 bøger om flyvningens historie. Forfatteren er dansk, mens illustrationerne er lagt i hænderne på en række britiske tegnere. Det er der kommet en del store og mere eller mindre detaljerede panoramabilleder ud af. Derudover er der en del samtidige fotos af pionererne og deres flyvemaskiner samt billeder af flymotorer og andre vigtige detaljer, der supplerer de tekniske forklaringer. Bogen er letlæst og beskriver levende flyvningens barndom i en blanding af biografiske og tekniske oplysninger. Den handler mest om pionerer fra England, Tyskland, Frankrig og USA, men der bliver også plads til omtale af danske Ellehammer. Foruden at beskrive pionerernes arbejde, præget af eventyrlyst og dumdristighed, fortæller bogen også om militære og kommercielle interesser i flyvningens udvikling. Hvert kapitel fylder et opslag og brødteksten er sat i en stor typografi, mens en del faktaoplsyninger og billedtekster er sat i en mindre, ofte kursiveret, typografi. Der er en del bøger om flyhistorie på bibliotekerne. Denne supplerer fint de øvrige, og kan læses eller benyttes som bladrebog af teknisk interesserede fra 11 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 25. mar. 2003

af

af

Hans Radsted (skole)

d. 25. mar. 2003

Forfatteren har skrevet og oversat mange bøger om flyvning og flyvemaskiner og introducerer hermed første bind i en serie om flyvningens historie. Som titlen antyder, handler det om flyvningens barndom, med hovedvægten lagt på beretningerne om de mænd, der som konstruktører eller vovehalse bragte den nye opfindelse fra eksperiment til virkelighed. Opslagene består af en kort underrubrik og en noget længere brødtekst sat med en stor typografi. Øjet fanges af en stor centertegning med gode gengivelser af maskinerne, men med grove og noget stereotype gengivelser af personer. Der er mindre faktabokse med fotos fra datiden og en tekst sat med en mindre og anderledes sats. Teksten er velskrevet og indeholder mange oplysninger, der ikke umiddelbart findes i andre bøger om emnet beregnet til børn. Den kan læses med udbytte fra ca. 12 år, men billederne vil tiltrække interesserede drenge længe før. Forsiden har en flot layout, som bestemt vil tiltrække målgruppen, som så til gengæld vil få en god førsteviden om brødrene Wright, men også om Cayley, Ader, Lilienthal, Rodgers og Sikorsky. Sidste opslag er en tegnet oversigt over flytyperne og desuden er der et overskueligt stikordsregister og korte og klare ordforklaringer.