Noget så sjældent - noget så herligt - som en roman af Sten Kaalø. Det meget omfattende forfatterskab rummer også prosa, men lyrikken og dramatikken er absolut det mest kendte. I denne lillekærlighedsroman fornægter han da heller ikke den lyriske tone, når han fabulerende og med suveræn sprogbehandling fortæller historien om præsten Tobias Vahls midlertidige ophold i denmellemeuropæiske by Paz. Vi er i nærheden af München, på fru Gisela Pustets pensionat, og her møder Vahl både niecen Angela og sportsstjernen Vera Licht - fra det gl. DDR. Begge kvinder kommer hantil at elske og udenom dem er der et galleri af skæbner og personligheder udstyret med symbolske navne, som tilsammen udgør et minikosmos. Vi er i Europa netop nu, med nynazistiske skinheads,sammenbrud i Øst og genforening i Vest, med tanker om dette at være dansk, om at være en pilgrim, som kæmper sig gennem virkeligheden for at komme frem til ? - sig selv. S.K. gennemspiller mangetemaer omkring kærligheden gennembeskrivelsen af Tobias' romancer, men derudover ligger et religiøst motiv hvor bl.a. forskellen på katolicismen og protestantismen drages frem. Fabulerende i sinform, tankevækkende i sit indhold og med et persongalleri af sære og farverige skikkelser er det en fin lille roman.