Bag den sjove og slagkraftige titel gemmer sig 20 essays og ikke 10, som der står på både for- og bagside, skrevet af unge mænd i 20-30-årsalderen. Bogen er vist tænkt som en replik til den svenske fissefloks og andres genoplivning af kønsrolledebatten, men de unge danskere kommer slet ikke stormende med pikken eller nogen anden legemsdel højt hævet. Den verserende debat forholder de sig stort set ikke til, men nøjes med at komme med hver sin personlige erfaring med eller refleksion over en manderolle under forandring. Derfor får antologien et både indadvendt og afdæmpet udtryk, som ikke kan få nogen kvindes pis i kog. Når samlingen alligevel må betegnes som vigtig og læseværdig, er det fordi rapporter fra privatsfæren bedre end kønspolitiske teorier kan dokumentere den mangfoldighed livet som ung mand i dagens Danmark kan have

.