Bøger / skønlitteratur / roman

Pigen under broen


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


I 1940'erne findes Abra forladt under en bro. I hendes jagt på anerkendelse og kærlighed, brænder hun alle broer bag sig, og først for sent opdager hun hvilke omkostninger det har haft.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. jan. 2015

af

af

Dorthe Marlene Jørgensen

d. 23. jan. 2015

Abra brænder alle broer i jagten på sin drøm. Først for sent opdager hun, at prisen har været for høj - drømmen var slet ikke det hun ønskede sig. For alle, men primært kvindelige læsere.

Romanen foregår i 1940-1950'ernes USA. Abra føler ikke hun passer ind hos de andre. I jagten på kærlighed og anerkendelse stikker hun af sammen med en ung mand og ender i Hollywood. Hvad der lader til at være det perfekte liv, viser sig at være et mareridt for hende. Hun er låst fast mellem det mareridt hun lever i og frygten for at vende hjem igen. Den kristne tro, spiller en stor rolle gennem hele romanen, med direkte inspiration fra Ezekiels bog kap. 16. Der er mange afsnit og meget dialog. Historien følges fra forskellige personers vinkler, med hovedvægt på Abra.

Letlæselig trivialroman. Forfatteren har et godt og levende sprog, og man føler sig underholdt hele vejen igennem. Den kan læses som en dannelsesroman, hvor hovedpersonen må rejse ud, for at finde ud af, hvor hun hører til.

Det religiøse er et gennemgående tema hos Francine Rivers, så har man kendskab til hendes andre romaner, så er denne i samme boldgade. Litterært kan hun sammenlignes med Danielle Steel og Victoria Holt.