Bøger / skønlitteratur / roman

Pigen med den gule hat


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


En kvinde myrdes og hendes mand dømmes til henrettelse. Nu har mandens gode ven 150 dage til at finde frem til den kvinde, der kan give den sigtede et alibi. Men det er som om, at kvinden er forsvundet i storbyen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Finn Windfeldt Hansen

d. 18. dec. 2018

Forf. (1903-68), der også skrev under pseudonymet William Irish, udgav denne roman i 1942, hvorefter den udkom på dansk i 1947 og 1966, senest med titel: Mord uden spor. En hårdkogt krimi omden unge Scott Henderson, der må se sig uhjælpeligt 'framed up' for mordet på sin hustru. Hans vandtætte alibi lader sig ikke kontrollere: 'Pigen med den gule hat' er som sunket i jorden. 'Stolen'venter ham, og kapløbet med tiden begynder for Scott og for hans bedste ven, Lombard, der søger at løse mordgåden på egen facon. Forf. har fået skyld for at beskæftige sig med motiver som hævn ogpersonlig vinding. Begge elementer genfindes da også i denne thriller, der i kraft af sin komposition med 'nedtælling' til henrettelsesdagen søger at fastholde læserens ubrudte opmærksomhed til detsidste. Det lykkes forsåvidt også, skønt denne snart halvtreds år gamle roman ikke helt undgår at fremstå lettere sprogligt arkaiseret og med et vel føleligt og tillige melodramatisk tidsbillede såtydeligt af i går!Plottet fejler imidlertid intet, Woolrich var en habil håndværker indenfor genren. For krimielskere og af disse måske især for dem, der foretrækker dén gode gamle psykologiskindividualiserende skildring, i modsætning til f.eks. den moderne samfundsrelaterende og -kritiske krimi a la Sjöwall/Wahlöö.


Bibliotekernes vurdering

d. 8. maj 2014

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 8. maj 2014

Romanen Pigen med den gule hat er en klassisk noir thriller, der udkom første gang i 1942. Den er ældet med ynde og kan også sagtens formidles til yngre læsere, der vil have et fremragende eksempel på, hvordan man skaber spænding.

Første kapitel hedder "Den 150. dag før henrettelsesdagen". Så allerede her etableres en klassisk deadline og som romanen skrider frem, nærmer vi os den nævnte henrettelse. Scott Henderson fængsles for mordet på sin kone og kun en kvinde, med en gul hat, kan understøtte hans alibi. Men det er som om, kvinden er sunket i jorden, og Scotts gode ven Jack kæmper en kamp mod tiden for at finde denne kvinde. Der er tale om klassisk noir fortælling, der udspiller sig i den mørke storby, og det er ikke uden grund, at Woolrich regnes blandt de største forfattere indenfor genren. Hitckcocks mesterværk Skjulte øjne er baseret på en historie af Woolrich og mange noir-film fra 1940'erne er ligeledes baseret på Woolrichs værker. Fortællingen er konstant spændende og historien tager mange drejninger. På trods af at romanen oprindeligt er fra 1942, er den meget moderne i sit enkle og effektive sprog.

Bogen blev filmatiseret i 1944 under originaltitlen "Phantom lady". Den er tidligere udkommet på dansk i 1966 og 1989. Den nyeste udgave er oversat af Arne Petersen, som også stod bag 1989-udgaven. Minder om forfattere som Raymond Chandler og Dashiell Hammett.

Fremragende klassisk noir-thriller fra 1942, som bør stå på alle landetes folkebiblioteker.