Bøger / skønlitteratur / roman

Pigen i labyrinten


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Forfatteren Romain Ozorski skriver romaner med Flora Conway som hovedperson. Eller er det omvendt? For læsere af spændingsromaner med fart over feltet og bøger, som gerne må lege lidt med læserens opfattelse af, hvad der er virkelighed og fantasi.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. okt. 2021

af

af

Kirstine Louise Grøngaard

d. 8. okt. 2021

Forfatteren Romain Ozorski skriver romaner med Flora Conway som hovedperson. Eller er det omvendt? For læsere af spændingsromaner med fart over feltet og bøger, som gerne må lege lidt med læserens opfattelse af, hvad der er virkelighed og fantasi.

I Paris leger Flora Conway, en meget berømt fransk forfatter, gemmeleg med sin 5-årige datter, da datteren pludselig forsvinder sporløst. På den anden side af Atlanten i New York, har forfatteren Romain problemer med sin ekskone, som vil tage deres søn Theo med til Paris for at bosætte sig. Romain mister lysten til at skrive, men han kan ikke glemme sin seneste hovedperson Flora Conway. Hendes datter er væk og Rowan føler at han skylder hende en forklaring. Han "besøger" hende derfor i Paris. Guillaume Musso leger med grænserne mellem virkelighed og fiktion, forfatterens magt og litteraturens betydning. Bogen krydsklipper mellem de forskellige personer samt fortid og nutid.

En bog, der suger dig ind i fortællingen og så snart den første forvirring har lagt sig, bliver det en rigtig interessant fortælling, hvor du som læser hele tiden skifter mellem overbevisningen om, hvad der er virkelighed og hvad der er fiktion.

Spændingsroman på højde med forfatterens andre udgivelser og lignende udgivelser fra fx Dan Brown og Paula Hawkins.