Bøger / skønlitteratur / roman

Pigen fra Limfjorden


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Kærligheden mellem en ung storbydigter og en godsejerske fra Salling udvikler sig til et fint sanset indre og ydre drama, der angiver konflikterne mellem by og land, mellem mand og kvinde, mellem konventioner og kvindefrigørelse samt de erotiske drifter i en opbrudstid.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. apr. 2010

af

af

Anny Skov Madsen

d. 27. apr. 2010

Den næsten ukendte titel af Jeppe Aakjær har litterær interesse og kan bruges til opgavebrug i ungdomsuddannelserne, men selvfølgelig kan den også bare nydes af læsere, der holder af en fin lille historie med et godt sprog.

Frk. Saltkjær er en ung, ualmindelig selvstændig kvinde, der ejer og driver en herregård ved Limfjorden. Hun møder storbydigteren, Stjernholm og han betages så meget af hende at han tager på besøg i det jyske. Som altid hos Aakjær spiller naturen i alle dens nuancer med og understreger kærlighedsmødet mellem forskellige personer. Vi møder også andre personer af betydning, og alle spiller en rolle, idet Aakjærs hensigt med bogen er at kommentere nogle af tidens aktuelle problemstillinger: krigen, kvindefrigørelsen, erotiske drifter, land og by. Der er forord af Henning Linderoth og små skitser, der gengiver personer fra Salling-egnen, af maleren Chr. Dalsgaard.

Bogen udkom første gang i 1921, sproget er let tilrettet efter Aakjærs egne rettelser og er bortset fra enkelte samtaler med nutidig grammatik.

Kærlighedshistorien er interessant at læse som et dokument fra en anderledes tid, men vil også kunne nydes som den er med lys, farver, stemninger og sansninger, hvor aktuelle problemstillinger som personlig frihed, kærlighed og erotik sender forfatterens manifest ud.