Bøger / skønlitteratur / roman

Pige under vand : krimi


Beskrivelse


Krimi. Dusørjægeren Chris Cortes vender tilbage til Aarhus. Her bliver han kontaktet af en gammel bekendt, som vil have ham til at undersøge en sag om en forsvunden pige. Efterforskningen leder ham på sporet af en hjemmeside hvor unge piger sælger sig selv til sex.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. okt. 2018

af

af

Steffen Gordon Nielsen

d. 22. okt. 2018

Solid krimi der byder på en lettilgængelig men spændende og aktuel historie, sat i et genkendeligt Aarhus. For læsere af nyere danske krimier.

Den hårdtslående tidligere jægersoldat Chris Cortes arbejder nu som succesfuld dusørjæger. Da han efter en endt mission vender tilbage til Aarhus, bliver han kontaktet af en gammel bekendt indenfor politiet, som vil have ham til at undersøge en sag om en forsvunden pige. Modvilligt accepterer Chris, og efterforskningen leder ham på sporet af en hjemmeside hvor unge piger sælger sig selv til sex. Nogle vil dog gøre alt for stoppe ham, så kan han finde pigen i tide? Efter planen er dette første bind af en trilogi om Chris Rantzau Cortes. Stephan Garmark (f. 1980) har tidligere udgivet kærlighedsromanen Syndefald, 2016, samt to spændingsbøger i samarbejde med sin broder David.

Spændende og velskrevet krimi, forsynet med en umiddelbart usympatisk hovedperson der næsten tenderer til at være antihelt, men dog viser sig at indeholde flere lag. Det er lettilgængelig underholdning for især det mandlige segment, og spændingen holder bogen igennem. Indeholder en del fine miljøbeskrivelser af Aarhus som er godt inkorporeret i historien.

Andre nyere krimier der foregår omkring Aarhus er fx Jeg er den skyldige og naturligvis Egholms og Gammelgaards bøger. Tematisk og stilistisk er der mindelser om forfattere som Jens Lapidus og Jesper Stein.