Bøger / skønlitteratur / roman

Pianomandens datter


Beskrivelse


Canadisk slægtsroman om tre generationer af klaverdynastiet Wyatt, fortalt af Charlie, der søger sandheden om sin ukendte far og om den sindssygdom hans mor Lily, pianomandens datter, lider af.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. nov. 1997

af

af

Gyde Neergaard

d. 13. nov. 1997

Den canadiske forfatter TF er ikke tidligere oversat til dansk men kendt og prisbelønnet i sit hjemland. Denne slægtsroman om tre generationer dækker perioden 1889-1939, hvor klaverstemmeren Charlie efter sin smukke, sindssyge mor, Lilys selvmord, fortæller hendes tragiske livshistorie. Familiens liv er knyttet til en stor pianofabrik i Toronto, som er gået fallit i 39. Ls far, "Pianomanden", døde ung, stedfaderen tålte ikke det sære pigebarn, hvis liv efterhånden blev en stadig flugt fra indre dæmoner og flammevisioner. C prøver at finde sandheden om sin ukendte far, og han frygter, at moderens sygdom er arvelig. TF, der også skriver skuespil, har sans for dramatiske situationer, voldsomme scener veksler med næsten poetiske, og tidsbilledet virker overbevisende. Bogen er med et fængslende persongalleri ikke blot en sygehistorie, og Ls liv havde også lyse stunder. En slægtsroman ud over det almindelige og værd at anbefale de mange, der til stadighed spørger efter nyt i genren.