Bøger / faglitteratur / vejledninger

Phlox : bogen om floks til haven


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Jytte Kjær Schou

2008

Guf for passionerede havedyrkere.

I 2003 udkom Storkenæb : bogen om geranium. Den velskrivende forfatter har endnu engang ramt plet med denne monografi over en stor planteslægt med flere anvendelsesmuligheder. Bogen er gennemillustreret med hendes egne smukke fotos af planterne og plancher, der viser den enkelte blomst med tilhørende knop. Godt halvdelen af bogen er et leksikon over mere end 600 floks. Derudover er der veloplagte beretninger fra haverejser til England og Tyskland og besøg hos hollandske og tyske floksforædlere. Familie- og slægtsskabsforhold, den indviklede navngivning og blomstens opbygning udredes, og der gives anvisninger på dyrkning, opformering og anvendelsesmuligheder. Det er et meget grundigt værk. Forfatteren har været langt omkring i sin søgen efter viden: udenlandske værker, internettet og forskellige flokseksperter. Hun kombinerer sin store viden med evnen til at begejstre og snige en god historie ind om nulevende og afdøde floksentusiaster.

Der findes ingen danske monografier over floks, men bogens gode litteraturliste over tysk- og engelsksproget litteratur og en nyttig adressefortegnelse, bl.a. over relevante planteskoler i ind- og udland, leder den interesserede videre.

En flot og omfattende monografi over en stor og meget anvendelig planteslægt. Kombinerer fint det oplysende med det underholdende og vil glæde alle ægte havenørder.