Bøger / faglitteratur / erindringer

Peter Spar og Søren Sold : om den forsigtige generation


Beskrivelse


Med besættelsesårene og den kolde krigs tidlige fase som baggrund skildrer Kai Møller Nielsen (f. 1937) sin barndom i et socialdemokratisk domineret miljø i et arbejderkvarter i Århus.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. maj 2008

af

af

Jytte Bræmer

d. 29. maj 2008

For yndere af hverdagserindringer. Fortrinsvis folk, der som forfatteren selv har været barn under krigen og i efterkrigsårene.

Forfatteren, der er født i 1937, fortæller i et jævnt hverdagssprog om barneårene og opvæksten i Århus. Varemanglen under krigen, erindringen om luftalarmer og befrielsen. Det er dog de positive minder, der dominerer. En barndom fyldt med legekammerater i gården, dejlige minder om familien, gæster, faderens job som filmoperatør i Folketeatret i Århus, hvor forfatteren ofte var med på arbejde, Fagenes fest, lege og skolegang. Der er meget lokalkolorit over fortællingen, så alle århusianere kan sidde og følge forfatterens beskrivelser af gader, begivenheder og steder. Den er opdelt i meget korte afsnit, illustreret med billeder fra datidens ugeblade, tegneserier og sparekasseblade, fortalt i et enkelt sprog, så ældre, der ikke er så læsevante, vil være en oplagt målgruppe.

Forfatteren, der er dr.phil har oversat en del klassisk-græsk litteratur, og har desuden udgivet 2 historiske krimier: Sponsor for Dionysos, 1994 og Uglernes nat, 1998.

En jævn hverdagserindring i en positiv tone, der vil tale til mange ældre læsere.