Bøger / skønlitteratur / digte

Perverst navn : digt


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Kan man gengive en nær og kompliceret relation mellem to personer gennem brudstykker af deres samtaler? Til læsere af nye, nordiske digte.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. maj 2022

af

af

Maria Louise Elgård Rasmussen

d. 27. maj 2022

Kan man gengive en nær og kompliceret relation mellem to personer gennem brudstykker af deres samtaler? Til læsere af nye, nordiske digte.

Digtsamlingen falder i tre dele med hhv. 32 digte, 10 digte og 6 digte alle nummereret med romertal. Digtene er befolket af et "jeg" og et "hun". I de fleste digte taler "hun" til "jeg", som så gengiver, hvad der bliver sagt. Der er både åbenhed, uenigheder og tvang eller vold i samtalerne. Jeg'ets tanker og observationer af genstande og de rum, samtalerne foregår i, præsenteres også. Rent typografisk er tankerne markeret med kursiv. Forfatteren har gået på Forfatterskolen i København, Skrivekunstakademiet i Bergen og Litterær Gestalting i Gøteborg.

Langsom og analytisk digtsamling, der beskæftiger sig med observationer, udsagn og tale-handlinger. Digtene er stort set blottet for følelser og klassisk poetisk sansning. Som læser bliver man fanget i et klaustrofobisk, sprogligt rum, der fremstår både sterilt og lidt utrygt, da der flere steder er både magt og vold mellem stemmerne. Der sker ikke nogen nævneværdig udvikling af forholdet mellem "jeg" og "hun" i løbet af de tre dele, og inddelingen af digtsamlingen kan ikke umiddelbart forklares rent tematisk, om end der dog er en vis løsrivelse/udvikling hos jeg'et til sidst. En smal digtsamling, som er meget økonomisk med sit sprog.

Hos Asta Oliva Nordenhof findes også digte om magtrelationer.