Den lille bog lever helt op til undertitlens målangivelse om at være en introduktion som oplæg til diskussion og kritik. I fem spændende afsnit gøres der sagligt rede for Gardners teorier om de mange intelligenser og for, hvorledes teorierne virker pædagogisk inspirerende. Men der stilles også væsentlige spørgsmål til teoriernes holdbarhed, og der peges på nødvendige forudsætninger for at anvende Gardners teoriudkast i pædagogiske sammenhænge. Bogen er et meget nyttigt redskab til refleksion og besindelse for lærere og pædagoger både under uddannelse og i arbejde. Uden brug af fremmedordbog kan de her få inspirerende information om et af tidens varmeste pædagogiske emneområder fra kyndige fagfolk som korrektion til de popsmarte slagord, Gardner ofte formidles med. Efter en indledning om intelligensforskningen og Gardners plads heri følger et afsnit mere konkret om Gardners teorier og deres samspil med pædagogik. Næste artikel er om Gardner som individualistisk dannelsesteoretiker med blik for formidling af kulturarven i sociale fællesskaber. Inden det afsluttende afsnit med de tre forfatteres diskussion af de fremførte synspunkter er der et afsnit om forhold mellem de lærendes kompetencer og eksistentielle situationer og om betydningen af de voksnes kompetencer for udvikling af børnenes.