Gå til indhold



Bøger / faglitteratur til børn / vejledninger

Perler for piger


Detaljer

Seneste udgave, bog


Sprog

dansk

Omfang

62 sider: ill. i farver

Udgivet

2005

Ophav

Gitte Schou Hansen



(forfatter)
Genre og formvejledninger, mønstre

Beskrivelse


Om arbejde med perler og smykkefremstilling. Der fortælles om materialer, værktøj og teknikker. Der gives instruktion i at fremstille halssmykker, hårspænder, armbånd, fingerringe m.m. I tekst og arbejdstegninger


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. maj. 2000

af

af

Lisbeth Thue (skole)

d. 3. maj. 2000

Spændende hobbybog, der kan inspirere overbygningens elever på valghold og voksne til selv at lave smykker. At perler og pailletter er "in" vidner de mange smykkebøger om. Aldrig har jeg set så mange bøger om samme emne komme på så kort tid. Denne skiller sig ud ved den megen tekst, og smykkerne er hovedsagelig lavet af mindre perler. Det giver nogle smukke, men også vanskelige modeller at lave. Bogen giver anvisninger på halskæder, armbånd, finger- og øreringe, hårbøjler, -elastikker og -spænder. De indledende opslag omhandler værktøj, materialevalg og grundteknikker. Bogens smykker er inddelt efter perlernes farve. Ved den kompakte tekst er små tegnede illustrationer, der vha. to farver trods alt gør vejledningen på modellerne overskuelige. De færdige modeller er fotograferet på en rolig baggrund. Man kan finde smykker, der ligner denne bogs modeller i Perlesjov, Perlepynt på metaltråd og Perlesmykker på metal- og stræktråd – alle udkommet i år 2000. Forfatteren er kendt fra en del hobbybøger om klip.


Bibliotekernes vurdering

d. 3. maj. 2000

af

af

Susanne Thøfner

d. 3. maj. 2000

Forf., som vi kender fra mange klippebøger, giver sig her i kast med tidens hotteste modefænomen indenfor smykkefremstilling. Med metaltråd, perler, nylonsnøre og fjer viser hun, hvordan man fremstiller et utal af forskellige halssmykker, armbånd, øreringe, hårpynt m.m., hvor mange er forsynet med vedhæng af fjer eller blomster og insekter, der er lavet i perler. Bogen fremtræder nydeligt med farvefotos af en del af modellerne på omslaget. De forskellige modeller og fremgangsmåder gennemgås udførligt, og teksten suppleres af mange små tegninger. Alle smykkerne vises desuden på helsides farvefotos. Blandt de mange perlebøger, der er udkommet i dette forår, er Perlesjov stadig den lettest tilgængelige for børn, men den indeholder heller ikke så mange forskellige modeltyper. Perlesmykker på metal- og stræktråd, der netop er udkommet samtidig med Perler for piger, ligger i sit modeludvalg og sværhedsgrad tættere på Perler for piger, og her hævder Perler for piger sig især ved sine gennemarbejdede beskrivelser, sine appetitlige farvesammensætninger og sin nordiske stil. Primært til ungdomsafdelingens brugere, fra 12 - 13 år.



Informationer og udgaver

2005

Bog

Gitte Schou Hansen

Aschehoug, 3. udgave

2003

Bog

Gitte Schou Hansen

Aschehoug, 1. udgave

2001

Bog

Gitte Schou Hansen

Egmont Bogklubberne, 2. udgave

2012

E-bog

Illustrator: Dennis Rosenfeldt

Gitte Schou Hansen, 1. udgave