Bøger / skønlitteratur / dramatik

Pelsjægerne - den endelige samling


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. apr. 2002

af

af

Torben Wendelboe

d. 17. apr. 2002

Stykket blev opført i København sidste år som en af årets bedste teaterforestillinger. Stykket begynder som et brunstigt brøl af mandehørm og ender som et sammenbrud med død og desillusion. En lille flok soldaterkammerater med fortid i livgarden har en tradition for at mødes og ikke mindst få en opgørelse over, hvor mange "pelse" (læs: bestegne kvinder), de kan bryste sig over i det forløbne år, her udnævnes en "stormester" - 2510 "pelse" er det blevet til i de ti år, seancen har fundet sted! Ellers er det meningen, at aftenen skal gå med druk, mandomsprøver - og selvfølgelig saftige historier om "pelse". For at sikre, at alt går korrekt til, er der indkaldt en uvildig person udefra, som skal styre tingene. Men denne aften går det galt. Det uvildige vidne stiller spørgsmål og borer dybt i tingene, og det viser sig, at den enorme gang mandehørm, rollerne og attituderne og venskaberne kan kollapse. Og det, der skulle have været endnu en gennemspilning af de kendte ritualer, bliver en katastrofe, da vidnet bliver dræbt, og alt bliver sammenbrud. Det er et meget intenst, voldsomt og flot timet skuespil, der placerer Weis som en dramatiker i første geled. Også velegnet som læsedramatik.