Bøger / faglitteratur

Pavia Petersen - miniorganisten og hans slægt


Beskrivelse


Om Pavia Petersens (1904-1943) liv som lærer, organist, forfatter, digter, sangskriver og maler.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. apr. 2014

af

af

Søren Brunbech

d. 8. apr. 2014

For læsere med tilknytning til, eller særlig interesse for, det grønlandske samfund.

Pavia Petersen var født i 1904 i Nuuk og døde i 1943 i Maniitsoq. Han var lærer, digter, billedkunstner, samfundsdebattør og politiker, og er i dag stadig husket og elsket, især for sine digte og sange og salmer. Det er datteren, journalist Marie Skou, der her for første gang tegner et portræt af faderen. Hum gør det gennem en mosaik af egne erindringer, interviews med familiemedlemmer og venner, og pluk fra til dels grønlandsksproget litteratur, hvor faderen er omtalt. Mange af Pavias salmer og sange er gengivet på grønlandsk og i dansk gendigtning, og der er en samlet fortegnelse over hans litterære værker. Til sammen giver bogen et godt indblik i den grønlandske kulturpersonligheds virke og i hans samtid på Grønland. Rigt og varieret illustreret og i et layout, der som vanligt for forlaget er af god kvalitet. Bag i bogen er indlagt en cd med nogle af Pavia Petersens digte og sange, indspillet af sangkoret Aasiaat Nipaat.

Pavia Petersen er repræsenteret i Grønlandsk litteratur : en kommenteret antologi, 1983, men derudover er der ikke andre dansksprogede bøger af eller om ham. Hans Lynge Grønlands indre liv, 1981 er erindringer fra Grønland fra samme periode.

Et sympatisk portræt af en grønlandsk kulturpersonlighed med gode skildringer fra det grønlandske kultur- og samfundsliv i første halvdel af 1900-tallet.