Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Paulus og de første kristne


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om opgøret mellem jøder, kristne og romersk religion, og hvordan de første missionærer fik udbredt kristendommen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. okt. 2011

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 18. okt. 2011

Serien Tro møder tro er en ny serie, som fortæller om afgørende trosmøder i historien. Udover denne bog om Paulus og kristendommens udbredelse, udkommer der også en bog om Ansgar og kristendommens indførelse i vikingernes verden, og der kunne godt være flere titler på vej. Denne bog henvender sig til børn/elever på mellemtrinnet (10-13 år) og er velegnet som undervisningsmateriale i faget kristendomskundskab eventuelt tværfagligt med faget historie.

Bogen fortæller om Paulus og hvordan den tidlige kristendom bredte sig. Med udgangspunkt i den samtid og kultur, som kristendommen udspringer af fortælles om forskellene og lighederne på jødedommen og kristendommen samt om de kultursammenstød, som kristendommens opstart forårsagede. Vi følger Paulus på hans rejser rundt i verden og kristendommens udvikling frem til nutiden. Bogen er skrevet i et letlæst sprog med stor typografi og den store fordel at ordforklaringer af svære/ukendte ord står lige ved siden af selve sætningen med ordet. Derudover indeholder bogen gode kortmaterialer, en overskuelig tidslinje, informative faktabokse samt mange humoristiske illustrationer.

Bogen er et godt supplement til grundbøgerne til faget kristendomskundskab på mellemtrinnet. Bogen er også en god og moderne erstatning for fagbibliotekets gamle og gulnede udgivelser for børn om Paulus og kristendommens udbredelse.

Informativ, ikke missionerende, fagbog om kristendommens oprindelse og udbredelse. Bogen er velegnet til brug i faget kristendomskundskab eller til tværfaglige undervisningsforløb og er desuden en nutidig erstatning for de gamle bøger på fagbogshylden for børn om Paulus og kristendommens udbredelse.


Fagbladet folkeskolen [online]

d. 24. maj 2012

af

af

Bo Jensen

d. 24. maj 2012