Et hovedværk i Pauluslitteraturen, der sætter et filosofisk blik på kristusbegivenhedens budskab om universalisme og fællesskab. For både kristne protestanter og katolikker, samt ateister.

Der er mange sider af Paulus, der er værd at beskæftige sig med. For den franske filosof Alain Badiou, er en af de vigtigste Paulus' budskab om universalisme. Badiou er eksplicit erklæret ateist og går filosofisk til værks. Badiou præsenterer to diskurser, hhv. en jødisk og en græsk, i forhold til Paulus' forkyndelse af kristusbegivenheden. Han ser Paulus som aktivist og hans kamp som tilsvarende den mod nutidens kapitalisme, og fremfor alt ser han Paulus som en ikke-moralist og en anti-filosof, der er i stand til at sammenkoble universalisme og særidentitet. Med efterskrift af Troels-Engberg Pedersen.

Badious Paulusbog er noget af en nyklassiker (1997) i den ellers omfattende Pauluslitteratur. Med dens budskab om, at vi lever i et fællesskab på grund af og ikke på trods af vores forskelle, er den måske mere relevant end nogensinde. Bogens tunge stof er formidlet med en lethed og elegance, der gør den overraskende nem at læse, og den vil have interesse for en bred vifte af teologisk og filosofisk interesserede læsere.

Agambens tanker i den desværre uoversatte "The time that remains - a commentary on the letter to the Romans" er oplagt parallel-læsning, ligesom bøger inden for emnet af Derrida og Zizek er relevante. Helt oplagt er Troels-Engberg Pedersens Paulus om identitet