Bøger / faglitteratur til børn

Pattedyr


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om forskellige pattedyr, herunder hvaler, flodheste, løver og tigre, bævere, aber og elefanter. Hvert dobbeltsidede opslag består af tegninger, ledsagende tekst og faktabokse.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. sep. 2002

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 30. sep. 2002

Hvornår holder elefanten op med at vokse? Hvad spiser flodheste? Og hvorfor er tigre truede? Disse og mange andre spørgsmål forsøger denne bog at give svar på. Bogen er en del af en ny serie Spørg og lær. Bogen er oversat af Lars Thomas, som vi kender fra flere andre fagbøger i børnebiblioteket. Bogen er opdelt i tretten kapitler, der hver tager fat på forskellige pattedyr. Hvert opslag fortæller om ét dyr, og teksten og illustrationerne er en blanding af fakta og leg. Der er en brødtekst, faktabokse, og spørgsmål med svar. Illustrationerne er en blanding af fotos i farve og farverige tegninger. Som en legedel er der på hvert opslag, en "se og find" leg. Bagerst i bogen er der en lille quiz, en ordliste og et register. Bogen ligner mange af de andre fagbøger der kommer i øjeblikket, men denne går længere ned i målgruppe. En fagbog for mindre børn fra 6 år, hvis der medfølger hjælp fra en voksen, og selvlæsning fra 10 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 30. sep. 2002

af

af

Steen Agger (skole)

d. 30. sep. 2002

Ny serie, hvor der foreløbig er planlagt fire udgivelser. Her drejer det sig om pattedyr fra hele verden. På hver side stilles et eller to spørgsmål: Hvad er et pattedyr? Hvor store kan pattedyr blive? Hvordan holder isbjørnen varmen? Hvorfor er et dovendyr dovent? osv. Svarene gives i en ret kortfattet tekst, sat med store typer. På hvert opslag findes også nogle "fantastiske" oplysninger om dyrene, tilsat en lille, sjov tegning. Der er endvidere en opgave med at finde en bestemt art, der gemmer sig et sted i de store, flotte farvetegninger, samt et indrammet resume kaldet "Nu ved jeg…" med opslagets vigtigste fakta. Bagest findes en quiz, hvor man kan afprøve sin nyvundne viden, en ordliste og et register. Selv om der er lagt vægt på det overraskende og specielle, formidler bogen dog en del viden om pattedyrene, deres forskellighed og deres tilpasning til omgivelserne. Hyggelæsning for naturinteresserede børn. Kan selvlæses fra sidst i 4. klasse.



Informationer og udgaver