Bøger / skønlitteratur / roman

Pastorale


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om et kærlighedsforhold mellem en R.A.F.-kaptajn og en lotte på en engelsk flyvebase under 2. verdenskrig.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. mar. 2006

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 3. mar. 2006

Nevil Shute er en steady-seller. I mere end et halvt århundrede har hans behagelige blanding af enkelhed, spænding og romantik fastholdt publikum, men efterhånden virker den verden han beskriver lidt fjern. Med handlingen placeret solidt i den ligeså uopslidelige 2. verdenskrig er Pastorale dog en af de titler, der stadig kan have nogle år tilbage i sig, selvom sproget og personskildringerne virker noget passé. Den enkle historie fortæller bombepiloten Peter Marshalls og den unge WAAF'er Gervases kærlighedshistorie. De mødes på en luftbase under krigen, forelsker sig og beslutter til slut at gifte sig. Ikke meget drama dér. Det der løfter bogen op over det helt banale, er skildringerne af dagliglivet på og omkring basen ligesom beskrivelsen af de farlige togter giver handlingen spænding. Bogen er udkommet et utal af gange siden 1946. Denne udgave er, som flere tidligere, rettet hvad angår retskrivning, men i øvrigt mest kendetegnet ved en meget lille og gnidret typografi, som ikke vil virke imødekommende på målgruppen af ikke helt unge kvinder.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Beth Høst

d. 18. dec. 2018

Pastorale udkom 1. gang på dansk i 1946, senest i 1967, og nærværende udgave er fotografisk optryk af denne. Tiden er 1942, og handlingen centrerer sig om en flyvebase nær Oxford.Hovedingredienserne er en kærlighedshistorie mellem en ung pilot og en kvindelig signalofficer samt bombetogterne over Tyskland, der er beskrevet teknisk minutiøst og uden overflødigheder. Det kanman ikke sige om resten af bogen. Sproget har ikke kunnet klare de forløbne år, og sammen med en kluntet oversættelse giver det historien et mere fortidigt præg, end den fortjener. Trykket ilektørens ex. er noget grumset og udflydende, det gælder forhåbentlig ikke for resten af oplaget. Men bortset fra at man kunne have ønsket sig en ny oversættelse, vil dette genoptryk naturligvisblive hilst velkommen. Nevil Shute har stadig en stor og trofast læserskare.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Birgitte Goldberg

d. 19. dec. 2018

1. udg. 1946. Bogen skildrer livet på en flyvestation i England under 2. verdenskrig. Mest vægt er der lagt på at skildre et kærlighedsforhold mellem en R.A.F. kaptajn og en lotte. Det går ikke helt glat, pigens problem er, at hun ikke kan finde ud af, om hun skal tjene sit land eller gifte sig. Kaptajnen bliver stresset, og det går ikke så godt med bombetogterne over Tyskland, som det plejer, der kommer gnideri mellem besætningen og ham. Lotten beslutter sig til sidst for giftermål, og alt går godt. Bogen er velskrevet, bombetogterne spændende skildret. Jeg læste uddrag af den i gymnasiet for 18 år siden og fandt allerede dengang, at kærlighedshistorien indeholdt en del besynderlige problemstillinger, ligesom moralen forekommer skræmmende. Læst i dag er dette indtryk blevet yderligere forstærket. Nevil Shute er dog stadig populær hos mange læsere og har et trofast publikum. Bogen kommer som en blandt mange Nevil Shute-romaner hos Lademann i et fællesnordisk samarbejde. RobertViby har illustreret. Tegningerne kommer konsekvent 1 side »for sent« og er noget enkle.


Berlingske tidende

d. 22. maj 1968

af

af

Jørgen Johansen

d. 22. maj 1968


Politiken

d. 21. juni 1968

af

af

Franz Berliner

d. 21. juni 1968