Bøger / skønlitteratur / roman

Paradisoffer


Beskrivelse


Kriminalkommissær Alex Recht og alle kræfter i den svenske administration inkl. Fredrika Bergman får to travle døgn med løsningen af den spændte situation med terrortrusler, flykapring og politiske udvisninger.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. sep. 2013

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 9. sep. 2013

Endnu engang er det læsere af en series første bind, der vil have særlig fornøjelse af fortsættelsen, men samtidig udvides plot og emne, så dette bind 4 kan læses selvstændigt af læsere til rene spændingsbøger. Kan således formidles bredere end rene krimier.

Kommissær Alex Recht og akademikeren Fredrika Bergman er hovedpersonerne som i de forrige bind. Denne gang tager de sig af den svenske efterforskning af personerne involveret i kapringen af et fly på vej fra Sverige til USA. Handlingen foregår over intense knapt 2 døgn med krydsklip som i en film mellem 3 scener: oppe i flyet, blandt de amerikanske myndigheder og i Sverige. Med til plottet hører en samtidig svensk terrorrelateret udvisning. Der er således både internationale terrorelementer, intern amerikansk politik, en svensk udvisningssag og solid efterforskning i flere former for politi og sikkerhedstjenester involveret. Forfatteren trækker på sine erfaringer fra sikkerhedspolitik og antiterrorarbejde, og det bidrager til den autentiske og intense læseoplevelse.

Bogen udvider seriens univers, men heldigvis i samme stil og med de samme interessante hovedpersoner, og rammer således både krimilæsere som læsere af spændingsbøger, hvoraf der er mange med terrortrusler som emne, men ikke med denne spændende vinkel med politik og politi.

Intenst og filmisk spændingsplot, hvor politiefterforskningen er i centrum for løsningen af den spændte situation internationalt og i Sverige om terrortrusler, flykapring og politiske udvisninger.


Jyllands-posten

d. 24. sep. 2013

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 24. sep. 2013