"I denne bog gælder det livet. Døden taber altid" er første sætning i denne roman, og så er der allerede dømt Fløgstad. Det er en veloplagt samfundssatire, en blanding af pikaresk roman og road movie, tilsat elementer af dannelsesroman. Dejligt sprog, som både er i familie med sydamerikansk fantastisk realisme og mundtlig vestnorsk fortælletradition, tilsat drys af litterære indskud eller let platte bonmoter. Forvirret? Ja måske, men også godt underholdt. José Andersen (Sig navnet - på spansk!) er vokset op i Chile som søn af en norsk far og en indiansk mor. Han rejser til Norge for at finde sine rødder. Det bliver til en rejse gennem velfærdsstaten, som Fløgstad tager under kærlig behandling, lige fra Vestens engagement i de totalitære sydamerikanske regimer til fodboldhysteri, tabloidpresse og akademisk selvhøjtidelighed i et Norge, hvor José kommer til party i overklassen, på druk med danske murere og til pænt kaffebord hos småborgere. Samtidig med den ydre rejse foretager han en indre rejse i sin søgen efter identitet og bekræftelse af livet. Nye læsere kan godt begynde her, for ganske vist er romanen ikke helt nem, men den er langtfra så kompliceret eller omfangsrig som mange af hans andre værker, senest Plat og krone, 1999.