Bøger / skønlitteratur / roman

Papirtigeren


Beskrivelse


En vesterlænding tages til fange af en opiumssmugler i grænselandet mellem Thailand, Laos og Burma. Det lykkedes ham at flygte, men hvem er han, og hvor kommer han fra? Svarene fører læseren gennem en skæbnesvanger rejse, der går gennem flere verdensdele, krige og ikke mindst ind i en dyb kærlighedshistorie.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. dec. 2016

af

af

Anne Birgitte Langkilde Hundahl

d. 5. dec. 2016

Krig, kærlighed og spænding er ingredienserne i denne ambitiøse og spændende fortælling om en vesterlænding, der tages til fange i grænselandet mellem Thailand, Laos og Burma. Især til det mandlige publikum.

Romanen er inddelt i fire dele, Fangen, Flygtningen, Feberen og Flammen, der symboliserer forskellige stadier i romanen. Igennem romanen er der tre spor. I det ene spor følger vi Christians opvækst i 1960'erne, hvor han som lille afleveres hos sin onkel og tante, der ikke er de mest venligsindende mennesker, for senere pludselig at blive hentet af sin mor igen. I det andet spor følger vi ham som voksen (Chris), hvor han er udstationeret som soldat i Vietnam. Tredje spor følger en vesterlænding, der i starten af 1980'erne tages til fange af en opiumssmugler med en privat hær i området mellem Thailand, Laos og Burma. Det lykkes fangen at flygte, men hvem er han, og hvor kommer han fra? De tre spor flettes fint sammen og svaret fås efter en lang, skæbnesvanger rejse gennem flere krige og verdensdele. Samtidig får vi også fortællingen om en dyb kærlighedshistorie.

Bogens plot og struktur fungerer rigtig godt og læseren holdes fanget til sidste side. Forfatteren skriver velformuleret og ligefremt, men uden det store sproglige spræl. Dog en fin debut, der nok skal få sine læsere.

En bog, der behandler nogle af de samme emner, bl.a. vietnamkrigen, narkohandel, fanger og kærlighed, er Tom Clancys Nådeløs hævn.