Bøger / faglitteratur

Pædagogisk sociologi


Beskrivelse


Pædagogisk sociologi er en mangesidet disciplin, der spænder fra den direkte interaktion mellem lærer og elev over klasserummets dynamik til skolen som organisation og det bredere samfundsmæssige niveau. I denne bog præsenterer en række forskere og eksperter den pædagogiske sociologi fra mikro- til makroniveau. Bogen har et empirisk sigte, og fokus er på, hvordan den pædagogiske verden rent faktisk ser ud, når den betragtes med sociologiske briller.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. maj 2014

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 9. maj 2014

Denne udgivelse har fokus på grundskoleområdet og er derfor yderst relevant læsning for grundskolens lærere. Men undervisere i al almindelighed kan have stor gavn af læsning af denne bog. Derudover vil det også være oplagt at anvende bogen både på læreruddannelsen samt ved uddannelse af øvrige undervisere.

Bogen kan anvendes som en grundbog i pædagogisk sociologi. Artiklerne giver samlet en bred baggrundsviden om den pædagogiske sociologi baseret på forskningsresultater samt forfatternes brede viden og erfaringer. Bogen er delt i fire dele: "Skolen som pædagogisk og professionel organisation", "Uddannelsespolitik og styring af pædagogisk arbejde", "Social ulighed, familie og uddannelse" samt "Viden, uddannelse og demokrati". Alle artiklerne afsluttes med en omfattende litteraturliste, som giver studerende gode muligheder for yderligere fordybelse i de enkelte temaer.

Sammen med denne udgivelse kan man også læse titler som God uddannelse i målingens tidsalder : etik, politik, demokrati, 2011 og Medborgerskab, identitet og demokratisk dannelse, 2004.

Velstruktureret og interessant udgivelse om pædagogisk sociologi. Bogen er oplagt læsning på læreruddannelsen samt giver vigtig viden til undervisere.


Fagbladet folkeskolen [online]

d. 4. aug. 2014

af

af

Thomas Dam

d. 4. aug. 2014


Dansk pædagogisk tidsskrift

2015, nr. 2

af

af

Niels Rosendal Jensen

2015, nr. 2



Informationer og udgaver