Bøger / faglitteratur / rejsebeskrivelser

På Poseidons blå bånd


Beskrivelse


Om forfatterens sejlads fra Slovenien, gennem Adriaterhavet, Det Joniske Hav, Korinthergolfen og rundt i Ægæerhavet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. jan. 2011

af

af

Birgit Hald

d. 24. jan. 2011

Målgruppen for bogen er sejlere der drømmer om en længere sejltur i egen båd under varmere himmelstrøg uden at stile efter en jordomsejling.

Leo Schmidt fortæller med stor begejstring om sin og hustruens fem måneder lange sejltur i deres 33-fods sejlbåd i den østlige del af Middelhavet. I en blanding af ret store linjer og hyggelige, private detaljer følger læseren hele turen. Kulturoplevelserne og de historiske fakta fylder mindst lige så meget som sejladsbeskrivelserne, der er holdt i en personlig, lun og nogle steder noget patetisk stil. Bogen er illustreret med mange gode farvefotos fra ægteparrets oplevelser undervejs samt enkelte kort med alt for få navne til at læseren kan følge med i, hvor vi er på ruten. Bagest er der forklaringer på "Ord og maritime vendinger". Bogens layout er lækkert, og det flotte forsidebillede af sejlbåden for fulde sejl vil helt sikkert fange målgruppens interesse.

De sidste par år er der kommet en del bøger med rejsebeskrivelser fra langturssejladser. Denne adskiller sig fra de tidligere ved at beskrive et langt mere overkommeligt projekt både tids- og distancemæssigt og have betydeligt mindre drama end normalt i beskrivelser af langturssejlads.

Det er en pæn bog med mange bud på steder primært i Kroatien og Grækenland det er umagen værd at udforske nærmere, og den er en klar opfordring til at realisere eventuelle drømme om en længere sejltur i Middelhavet.