Bøger / faglitteratur / sygehistorier

På kanten af livet : mænd, kriser og selvmordstanker


Beskrivelse


Tretten mænd beretter om perioder i deres liv, hvor selvmordstanker og selvmordshandlinger har været en del af dagligdagen. Med kommentarer til hver beretning fra en psykolog samt råd til selvmordstruede, pårørende og efterladte.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. feb. 2012

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 7. feb. 2012

Den primære målgruppe er de mænd, der har overvejet/forsøgt selvmord, eller de, der har haft personer i vennekredsen eller familien, som har overvejet/forsøgt selvmord. Da På kanten af livet har potentiale til at redde menneskeliv, bør den formidles meget tydeligt i biblioteksregi, fx i en udstilling om "tabuer i det moderne samfund" eller "en mand kan også græde".

På kanten af livet er en bogudgave af hjemmesiden www.forebygselvmord.dk. Bogen indledes med et kort teoriafsnit, hvorefter der følger 13 gribende beretninger fra mænd, der alle har forsøgt selvmord. Spændvidden går fra Alex på 17 til Hans på 71. Bogen afsluttes med et teoriafsnit, der på fornem vis perspektiverer, og samtidig giver helt konkrete råd til, hvordan man håndterer selvmordstanker. Bogen er en "sådan undgår vi selvmord for dummies", og det er ment positivt. Sproget er enkelt og teorien formidles klart.

De der blev tilbage, en portrætbog om efterladte, og Det svære liv, en antologi om lidelser i det moderne samfund, er god supplerende læsning, så man på den måde kommer hele vejen rundt: Årsag, selvmord og efterspil.

Bogen er en vigtig udgivelse, som drejer fokus hen på noget, mænd normalt ikke tør tale om. Personligt satte bogen mange tanker i gang. Ikke fordi, jeg nogensinde har overvejet selvmord, men fordi bogens indhold også er en almengyldig afsøgning af nogle af de mørke sider i det mandlige sind. Der burde stå minimum ét eksemplar af bogen på samtlige af landets folkebiblioteker.