Kræftberetning skrevet af en senior herre, Flemming Flyvholm er i dag 63. Bogen kan bruges som støtte for andre i samme situation.

Flemming Flyvholm havde for ca. 18 år siden fået bortopereret en nyre, hvor der var en indkapslet kræftknude. I alle årene derefter havde der været fred og ro, men for nogle få år siden brød den frem igen. FF skildrer sin afmagtsfølelse og vrede over den måde, han bliver mødt i hospitalsvæsenet. En forbilledlig kort beskrivelse af flere års behandlingsforløb, som slutter med, at den ene knude helt er forsvundet og den anden kun ses som en skygge på 1-2 cm - "og det kan være arvæv". Herefter reflekterer han klogt over forskellige temaer, som andre i samme situation kan have glæde af. Det er teamer som skyldfølelse, familien, netværket, lægerne, psykisk og fysisk balance under forløbet og andre relevante forhold.

Der findes mange kræftberetninger med selvhjælpsperspektiver. Bogen her ligner de fleste, idet forfatteren gennemlever det samme følelsesregister som enhver anden. Måske adskiller den sig fra hovedparten derved, at det er en mand, der går ind og tager fat om de bløde emner.

Vedkommende kræftberetning fra en mand - noget oppe i årene. Bogen bærer præg af hans journalistiske baggrund, idet lange tidsspænd er kortet ned, så læsningen aldrig bliver kedelig eller omstændelig.