Bøger / skønlitteratur til børn / roman

På flugt


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Alem efterlades uventet af sin far i London. Hans far er fra Etiopien og hans mor fra Eritrea. Da der er krig mellem de to lande, og han er uønsket begge steder, må Alem nu klare sig alene i et fremmed land. Han søger politisk asyl, men vejen er lang og tornet.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. mar. 2009

af

af

Sanne Caft

d. 2. mar. 2009

Alem er flygtning, fordi hans far er fra Etiopien og hans mor fra Eritrea. Og de lande er i krig. Alems historie handler om overlevelse, tolerance og intolerance. Om at være offer for et storpolitisk spil. På flugt er for dem, der interesserer sig for verdenen, for samfundet og for menneskeskæbner.

Alems historie fortælles i et enkelt sprog, der en gang imellem bliver en anelse kantet. Historien tager fat i tunge emner. Ved at fokusere på én person og hans vej fra Afrika til asyllandet England, får forfatteren givet emnet et menneskeligt ansigt. Det er en roman med et budskab. Om menneskelighed, om et rigidt system og om håb. De klare holdninger og tydelige pointer vil også gøre bogen anvendelig i undervisningssammenhæng for folkeskolens ældste klasser og gymnasiet. Forsiden er en dreng, der løber væk på en lang, lige vej.

På flugt er baseret på en virkelig historie. Forfatteren har skrevet mange bøger for både børn og voksne om emner med politisk kant om fx bandekriminalitet og social udstødelse. Han har flere poesi-samlinger bag sig og er en anerkendt reggae-musiker. Det er hans første bog på dansk.

I et enkelt sprog og i neddæmpet fortællestil fortælles historien om 11-årige Alem, der efterlades alene i London, da hans Eritrea/etiopiske forældre er bange for hans liv i hjemlandet. Hans historie er grum, men der er håb til sidst efter mord, bureaukrati og intolerance. For læsere med interesse for politiske og samfunds-aktuelle og -kritiske romaner. For unge og voksne.


Weekendavisen

d. 20. feb. 2009

af

af

Klaus Rothstein

d. 20. feb. 2009