Gå til indhold



På flugt mod nord : roman


Detaljer

Seneste udgave, bog


Beskrivelse


Eksilroman om Johanna, der i 1930'erne flygter fra nazisternes terror i Tyskland til det høje nord i Finland. Her forelsker hun sig i godsejeren Ragnar, men snart tvinges hun til at vælge mellem individuel lykke og en højere ansvarlighed, mellem kærlighed og politik


Anmeldelser (5)


23. mar. 2020

Atmosfærisk roman, der skildrer den unge Johannas splittelse mellem kærligheden og pligten i 1930'ernes Europa. For læsere af tysk litteratur og klassikere.

Klaus Mann var ældste søn af Thomas Mann. Han døde for egen hånd i 1949, desillusioneret over historiens gang. Nærværende roman udkom i 1934 og er hans første eksilroman. Romanen handler om den unge kvinde Johanna, der er ud af en tysk borgerlig familie. Hun sympatiserer dog også med kommunisterne og flygter derfor fra nazisternes terror til Finland, hvor hun forelsker sig lidenskabeligt i godsejeren Ragnar. Sammen med Ragnar oplever hun kærligheden og landets skønne natur, men en dag modtager hun besked om, at en af hendes partikammerater er blevet skudt på flugt fra nazisterne. Der er brug for hende i modstandskampen, og Johanna må nu vælge mellem kærligheden og pligten.

Klaus Mann optager ikke den store plads i litteraturhistorierne, men har mere fascineret som tidstype og repræsentant for den tyske kultur, som var tvunget i eksil af nazisterne. Her er dog tale om en meget læseværdig og indfølende roman, der på atmosfærisk vis, og med utallige smukke naturbeskrivelser som bagtæppe, fint skildrer splittelsen mellem individuel lykke og en højere ansvarlighed, som mange eksilerede forfattere på den tid givetvis følte.

Forlaget Silkefyret står bag flere udgivelser af tyske forfattere, fx Irmgard Keuns Barn af verden


om en families eksiltilværelse i 1930'ernes EuropaForlaget Silkefyret står bag flere udgivelser af tyske forfattere, fx Irmgard Keuns Barn af verden om en families eksiltilværelse i 1930'ernes Europa.

Lektørudtalelse

Af

Thomas Ry Andersen

Point of view international [online]

Af

Jonas M. Hoeck

2020-09-17

Litteratursiden.dk [online]

Af

Søren Feldtfos Thomsen

2020-05-04

Weekendavisen

Af

Jørgen Herman Monrad

d. 19. jun. 2020

Information

Af

Niels Barfoed

d. 22. maj. 2020


Informationer og udgaver

Bog

2020

Ebog

2020