Bøger / skønlitteratur til børn / roman

På den anden side


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Efter en trafikulykke kommer Harry over til de døde på den anden side. Et skænderi med søsteren lige før ulykken plager ham. Som et usynligt spøgelse vender han tilbage til de levende for at få fred i sindet.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. maj 2002

af

af

Britta Liboriussen

d. 6. maj 2002

Roman for børn fra ca. 10 år. Drengen Harry er kommet over til de døde på den anden side efter en trafikulykke. Lige før han drønede af sted på cykel og stødte sammen med den fatale lastbil, skændtes han med sin søster og råbte:"Du vil græde snot den dag, jeg ikke er her mere". Det plager ham nu. Sammen med Arthur, der har været død i mange år, vender han tilbage til de levende som et usynligt spøgelse. Han ser, hvordan livet går videre, men også at han ikke er glemt. Ved viljens kraft får han kontakt med sin søster og kan med ro i sindet vende tilbage til den anden side, hvor han nu kan komme videre og finde fred i Det Uendelige Blå. Den alvorlige historie om død og tilgivelse er fortalt på en humoristisk og charmerende måde. Budskabet om at affinde sig med sin skæbne, at vise næstekærlighed og at kunne tilgive fremgår klart. Budskabet er helt igennem sympatisk. Det hele virker måske lidt for rosenrødt. Det er, som om historien mange gode kvaliteter til trods bliver noget kedsommelig. Måske fordi personskildringen er lidt overfladisk, og læseren derfor ikke rigtigt indlever sig i hovedpersonens skæbne og følelser. En sympatisk men lidt langtrukken bog om døden. Appellerende bagsidetekst og omslag, der passer til den drømmeagtige atmosfære, der er over fortællingen.


Bibliotekernes vurdering

d. 6. maj 2002

af

af

Helle Andersen (skole)

d. 6. maj 2002

En spændende og underfundig bog, der kalder på både smil og tårer. Andre bøger om sorg og det at miste har ofte fokus på de efterladte, men synsvinklen her er som titlen angiver mest på den anden side altså koncentreret om de dødes problemer og tanker. Den 11 årige Harry bliver dræbt af en lastbil. Straks befinder han sig blandt de døde i en kø ved en registreringscomputer. Han får hurtigt en god ven Arthur, der guider ham rundt i De Andre Lande. Arthur hjælper også Harry tilbage til de levendes land, så Harry kan gøre uafklarede regnskaber op, se kammeraterne, sige ordentligt farvel til forældrene og tilgive søsteren Ægge, der ganske rigtig ikke kunne glemme de vrede ord, både hun og Harry råbte efter hinanden, lige inden han rasende greb cyklen, spurtede afsted og blev dræbt. Netop da Harry via regnbuen vender tilbage, finder Arthur endelig sin mor og sammen begiver de sig alle tre til Det Uendelige Blå. Forsiden illustrerer fint regnbuen som forbindelsesled mellem de levende og de døde, og bagsidens resumè skærper læserens nysgerrighed: Kan Harry mon få kontakt med familien? I et lettilgængeligt sprog manøvrerer forfatteren behændigt rundt i jegfortællerens tanke- og associationsunivers. God til 3.-5. kl, når emnet er aktuelt.


Børn & bøger

Årg. 55, nr. 5 (2002)

af

af

Knud Loft Rasmussen

Årg. 55, nr. 5 (2002)