Pivniks beretning om sin ungdom, først som jaget og udstødt i sin fødeby og senere som slavearbejder i forskellige udryddelseslejre, er et overbevisende vidnesbyrd om den degenererede ondskab, som holocaust var, og den henvender sig til alle, der interesserer sig for holocaust, men bør læses af mange flere.

Som 13årig oplever drengen Szmuel, at hans trygge verden i den polske provins bryder sammen. Han fortæller hvordan den tyske invasion i begyndelsen 'kun' vækker angst hos forældrene, men han leder os også gennem det helvede, som udgør hans teenageår. Han ser sin familie blive ført til gaskamrene, og han udsættes udsultning, slaveri, tilfældig vold og mange andre grusomheder inden han som en af de meget få oplever befrielsen og tilkæmper sig et liv i verden efter krigen.

Pivnik er velskrivende, og han henvender sig til os i nutiden. Han forstår, at der efter 70 år må eksistere en skepsis overfor beretninger om et sådant afsind, men han formår at formidle den angst som en daglig personlig terror skaber i den enkelte. Han er omhyggelig med at dokumentere sine udsagn og hans bog er et velfortalt, vedkommende vidnesbyrd om nazismens grusomheder. Han er reflekteret og afklaret, men hans had til den enkelte forbryder er usvækket.

Helgas dagbog

---

---

er også et stort barns beretning om ophold og overlevelse i dødslejren. Lige så trøstesløs som Pivniks, og lige så forskellig som to skæbner nu engang erHelgas dagbog er også et stort barns beretning om ophold og overlevelse i dødslejren. Lige så trøstesløs som Pivniks, og lige så forskellig som to skæbner nu engang er.