En række kendte danske kvinder i alderen 53-74 år giver her hver deres personlige oplevelse af at blive ældre. Til trods for deres gode uddannelser og fremtrædende position oplever de livet efter klimakteriet som forskellige former for tab. Tab af seksuel tiltrækningskraft, tab af værdi på kærlighedsmarkedet, kroppens forfald, angsten for alderdom og sygdom mv. Mange af kvinderne nævner, at det værste er usynligheden, at blive overset, ikke at have værdi fordi man er er over 50. Har kvindebevægelsen levet forgæves, spørger man sig selv, for det er tydeligt, at kulturens syn på ældre kvinder er set gennem manden. Forstemmende også – fordi vores kultur så tydeligt har fokus på ungdommens positive sider og værdier. De åbne og hudløst ærlige beretninger rummer heldigvis også en befriende humor, råstyrke og selvindsigt som væsentlige dele af aldringens facetter. Jeg vil især fremhæve Tine Bryld, Vibeke Marx, Birthe Neumann og Lone Bastholm for deres kloge og velskrevne bidrag. Der findes en del bøger om de kliniske forandringer i overgangsalderen og også om den modne alders positive sider. Denne nuancerede antologi er et godt supplement hertil, velegnet til debat og selvrefleksion

.