Bøger / faglitteratur / erindringer

Over stok og sten i Jylland : små erindringsforløb


Beskrivelse


Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) fortæller om årene 1967-68, hvor han bl.a. får tilnavnet Brovst og møder sin kommende kone.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. nov. 2018

af

af

Kent Skov

d. 6. nov. 2018

Ny bog i den nordjyske fortællers erindringsserie fra Nordjylland. For interesserede i erindrings- og hjemstavnslitteratur.

Samling af erindringsforløb af forfatteren og fortælleren Bjarne Nielsen Brovst. BNB er en produktiv herre og med den lille bog her, er han, efter 14 bøger om sin barndom fra 1947-1958, nået til nr. seks om sin barndom og ungdom, der her omfatter ungdoms- og voksenperioden i årene 1967-1968. I denne omgang handler om BNBs optagelse på Rønde Studenterkursus, der er et missionsk kostgymnasium, som hans mormor skaffer ham ind på, samt hans uforskyldte udsmidning derfra, fordi han låner sit værelse ud til andre. Sideløbende med skoleforløbet arbejder BNB på diverse arbejdspladser, men ender lykkeligvis nærmest ved et tilfælde med at få en elevplads ved en boghandler i Aalborg.

Det er individuelt, om man finder BNBs meget personlige erindringsskitser interessante. De adskiller sig objektivt set ikke meget fra de tildragelser, mange andre har oplevet i samme periode med en kombination af opgør (eller oprør) med familietraditioner og mønsterbrud. BNB fortæller stedvist ganske levende isprængt lune og humor. Men der er også ganske mange interne referencer til hans andre bøger og fx gengivelser af flere sange i fuld længde, hvilket er distraherende i sammenhængen.

Udover BNBs egne bøger findes der anden erindringslitteratur fra samme periode, fx antologien Min barndom i 60'erne.