Bøger / faglitteratur / biografier

Ove Sprogøe


Beskrivelse


Om skuespilleren Ove Sprogøes (1919-2004) liv og karriere på film og teater. Baseret på nye interviews med den nære familie, private venner samt en række af dansk film og teaters største navne.

Anmeldelser (7)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. okt. 2010

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 18. okt. 2010

Absolut bred målgruppe blandt de mange trofaste læsere af biografier. Umiddelbart måske mest de lidt ældre læsere, men også mange yngre husker sikkert Ove Sprogø ikke mindst for den populære Egon-figur i filmene om Olsen-Banden.

Første biografi med den samlede historie om den folkekære skuespiller. Forfatteren er journalist og filmkritiker, og har bl.a. også skrevet Cut : bag om dansk films ny guldalder - fortalt af dem som skabte den. I sin biografi om Ove Sprogø (1919-2004) løser han vellykket opgaven og portrætterer både skuespilleren, der fik en 50 år lang karriere, 159 film og 130 teaterstykker!, og privatpersonen Sprogø. Bogen bygger på et rigt kildemateriale og mere end 90 interviews med familie, venner og kollegaer fra scenens forkant. Sprogøs liv skildres kronologisk. "Du får 3 børn. Den sidste bliver berømt og rødhåret, og Odense by vil blive illumineret for ham". Sådan bliver Sprogøs mor spået i ungdommen. Og sådan blev det. Kapitlerne følger en barndom i Odense og en ungdom i København. Gennembrud som Nicolai i Nøddebo Præstegaard. Teater, filmroller og snart status som populært folkeeje. Helt frem til Sprogøs selvvalgte sortie og otium. Et sidste kapitel hedder "Arven efter Ove".

Ikke andre egentlig biografier om Ove Sprogø, men kollegaen Morten Grunwald har skrevet en selvbiografi, og om Olsen-Banden som fænomen findes flere titler.

Samlet set et kærligt og skarpt portræt af Ove Sprogø med substans både i beskrivelsen af skuespilleren og mennesket bag.


Berlingske tidende

d. 22. nov. 2010

af

af

Jakob Steen Olsen

d. 22. nov. 2010


Jyllands-posten

d. 27. okt. 2010

af

af

Henrik Lyding

d. 27. okt. 2010


Information

d. 5. nov. 2010

af

af

Flemming Kaspersen

d. 5. nov. 2010


Politiken

d. 28. okt. 2010

af

af

Henrik Vesterberg

d. 28. okt. 2010


Kristeligt dagblad

d. 24. nov. 2010

af

af

Rikke Rottensten

d. 24. nov. 2010