Orangeusynlig

Forfatterens egen fortælling om en barndom med svigt og overgreb og efterfølgende en voksentilværelse, præget af svære psykiske udfordringer. For læsere af erindringer og for fagfolk indenfor psykiatrien.

Mette Wolframs opvækst er præget af overgreb fra en krænker og moderens fornægtelse, og allerede som barn møder hun psykiatrien i form af samtaler med skolepsykologen. Ungdommen er håbefuld med uddannelse, et godt netværk i KFUM og mødet med kærligheden, men selvom alt ser lyst ud, lurer angstanfald og tvangstanker lige under overfladen. Mettes psykoser og selvmordstanker slår for alvor igennem i tyverne, og en meget lang kamp for at blive rask tager sin begyndelse. For nok er det barndomstraumerne, der er psykosernes udløsende faktor, men livet som psykiatrisk patient optrapper og udvider de utallige selvmordsforsøg og det altoverskyggende selvhad. Hvert af de 72 kapitler begynder med et af forfatterens digte.

Sympatisk, men også lidt fragmenteret fortælling om et menneskes møde med det psykiatriske system. Den detaljerede gennemgang af de mange behandlingssamtaler, psykoser og selvmordsforsøg er barsk læsning, men det bliver også en smule omstændeligt og privat, og forfatterens beretning, der uden tvivl har fungeret som terapeutisk virkemiddel, vil måske fungere allerbedst i uddrag til undervisningsbrug af ansatte indenfor sundhedsvæsenet.

Glaspigen beskriver samme emne.

Læs hele vurderingen