Bøger / skønlitteratur / roman

Oprør


Beskrivelse


Historisk roman. En magtbegærlig engelsk konge. En ung adelig skotsk mand, der ikke ved hvilken side han skal vælge. Myterne om Kong Arthur og den fredløse William Wallace. Der er lagt i ovnen til store konflikter, store slag og store følelser i 1200-tallets Britannien.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. mar. 2014

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 20. mar. 2014

Romanen Oprør er til læsere af historiske romaner, hvor der justeres lidt på de historiske facts for at gøre fortællingen mere spændende. Robyn Youngs første bind i en ny trilogi hører til i den bedre afdeling af historiske romaner.

Handlingen udspiller sig i perioden fra 1262-1299. Kong Edward I er konge i England, og da Skotland pludselig står uden tronarving, ser Edward sit snit til at inddrage Skotland. I bogen myrdes kongen, i virkeligheden var der "bare" tale om en ulykke. Men det er nemmere sagt end gjort for Edward og vores hovedperson, Robert Bruce, må gøre op med sig selv, om han vil støtte sit fædreland eller den ed han har afgivet som ridder. Romanen er et velskrevet og meget underholdende nedslag i den britiske historie, hvor også myten om Kong Arthur inddrages. Værket er ambitiøst, og man fornemmer den grundige research, der ligger bag. Romanen bliver desværre lidt forhastet hen imod slutningen, men man glæder sig til at læse fortsættelsen. Young blev inspireret til fortællingen om Robert Bruce da hun skrev på sin trilogi om tempelridderordenen.

Youngs første trilogi og Jordens søjler, samt filmen Braveheart omhandler den samme bid af historien: så kan man se, hvor forskelligt historiske facts kan gribes an af forskellige historiefortællere. I filmversionen er William Wallace en rendyrket helt, mens det er lidt anderledes i denne roman.

Underholdende historisk roman, første del i en trilogi, der vil tiltrække mange læsere på folkebibliotekerne.