I denne bog viser forfatteren, at Vesten ikke nødvendigvis behøver at stå fremmed over for det multikulturelle samfunds udfordringer, fordi man historisk set er rustet til at håndtere dem på grund af den vesteuropæiske kulturarv - og dens centrale tolerancetradition

.

Tolerance handler bl.a. om fordragelighed over for andres meninger. Fra at være et retsligt begreb kom det i oplysningstiden også til at betyde religiøs tolerance. Forfatterens antagelse er, at religiøsiteten igen er blevet en betydningsfuld faktor i samfundet efter at have været på retur i Vesten et par århundreder. Der er kommet en bølge af bl.a. new age-bevægelser, og ikke mindst indvandringen af befolkningsgrupper med ikke-kristen kulturbaggrund har udviklet de vestlige samfund i en stadig mere multireligiøs retning. Forfatteren er idehistoriker

.

Forfatteren har tidligere udgivet Renæssancen og humanismens rødder, 2006

.

Det lykkes for forfatteren at afdække de kulturhistoriske forudsætninger for de dilemmaer, vi står overfor i dag, og han viser, at det er reglen snarere end undtagelsen at de forskellige religioner kan leve fredeligt side om side. En bog med et spændende tema, som ikke er så let at læse endda. En idehistorisk ballast vil være en fordel for læseren

.