Bøger / skønlitteratur / roman

Oplært til prostitution


Beskrivelse


Louise har taget imod penge for seksuelle ydelser, siden hun var en lille pige. Dengang forgreb voksne mænd i morens omgangskreds sig på hende. Louise opsøger et exit-program og får tilknyttet en mentor, der skal hjælpe hende videre i livet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. juni 2019

af

af

Maria Sjøblom

d. 4. juni 2019

En lang række misbrug i barndommen medfører, at Louise ender som prostitueret. Drama-dokumentarisk roman om de store omkostninger ved et liv i prostitution. For alle, der læser "Virkelighedens verden"-bøger og de som er interesserede i det danske prostitutionsmiljø.

Louise vokser op med en alkoholisk mor, der ikke evner at stoppe sine venner fra at forgribe sig på den lille pige i barneværelset. Det bliver et helt liv fyldt med omfattende svigt og siden en karriere som som luder og pornoskuespiller. Louise må dog til sidst indse, at hun har brug for hjælp med de omfattende psykiske og fysiske skader, livet som prostitueret har givet hende. Hun får derfor hjælp fra et exit-program, der hjælper hende med både behandling af hendes PTSD og med at bane vejen for at kunne hjælpe andre i samme situation. Bogen er en dramatiseret fortælling om Marlene Rommerdal Simonis liv og er en samlet udgave af en digital udgivelse i 5 afsnit.

En dramatiseret levnedsbeskrivelse, der giver et nøgternt indblik i, hvordan et misbrug i barndommen igangsætter et selvforstærkende mønster, som er rigtigt svært at bryde ud af. Lotte Dalsgaard har bygget historien op omkring Marlene Rommerdal Simonis liv, men har tilpasset handlingen, så den fungerer som roman.

Bogen minder om en mere letbenet udgave af forlagsserien "Virkelighedens verden", hvor fx Mit navn er AngelHustler også handler om et liv som prostitueret. Odile Poulsens Hustler kan også anbefalesBogen minder om en mere letbenet udgave af forlagsserien "Virkelighedens verden", hvor fx Mit navn er Angel også handler om et liv som prostitueret. Odile Poulsens kan også anbefales.