Bøger / skønlitteratur / roman

Ophelia


Beskrivelse


Annie Powers har skiftet identitet efter mødet med en psykopatisk morder. Nu truer nogen hendes trygge familieliv i Florida. Er det en reel trussel, eller er Annie bare ved at blive skør?

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. aug. 2012

af

af

Lone Krøgh

d. 21. aug. 2012

Effektiv psykologisk thriller med bred appel til spændingsbogslæsere.

Annie Powers bor i en velaflagt forstad i Florida med sin dejlige mand Gray og deres lille datter. Engang var hun Ophelia, men med Grays hjælp har hun skiftet identitet efter at have været i kløerne på den psykopatiske morder Marlowe. Nu bliver hun usikker på, om Marlowe egentlig døde dengang, og hendes psykiske tilstand bliver mere og mere ustabil. Det er en intens og spændende thriller, som bliver fortalt i springende kronologi, og som læser følger man skiftevis med i den unge Ophelias utrygge opvækst og hendes tilknytning til den fascinerende Marlowe, og den dramatiske nutid, hvor nogen i den grad efterstræber Annie efter livet og truer hendes datter. Slutningen er ikke en af de nemme, hvor alle tråde bliver redt ud. Det er sin sag at få hold på de forskellige dobbeltspil og finde ud af, hvad Annie virkelig oplever, og hvad hun kun oplever i fantasien, men det er elementært spændende og udmærket skruet sammen.

På dansk findes to titler af amerikanske Lisa Unger (f. 1970): Smukke løgne, 2006, og Det største bedrag, 2010. Også i disse romaner kredser hun højeffektivt om mystikken om hovedpersonens identitet. Unger kan sammenlignes og anvendes på linje med forfattere som fx Nicci French og Harlan Coben.

Topunderholdende og elementært spændende psykologisk thriller, hvor fortiden på dramatisk vis indhenter hovedpersonen, der i mellemtiden har skiftet identitet. Den kan bruges bredt og læses af begge køn.


litteratursiden.dk

d. 1. okt. 2012

af

af

Rikke Bødker

d. 1. okt. 2012

Annie Power lever et skønt liv med sin mand Gray og datteren Victory. Alt synes perfekt indtil fortidens spøgelser begynder at hoppe ud af skabene. Annie nyder sit gode liv i Florida med mand og barn,...