Historien om et nyt navn
Elena Ferrante
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
Detaljer
Beskrivelse
Essayroman. Gennem en række nedslag i fortællerens liv reflekteres især over fadertabet og digtningen som det, der har betydning for identiteten og for den moderne tilværelse.
Minder om
Anmeldelser (1)
Bibliotekernes vurdering
d. 15. dec. 2014
af
af
Marianne Majgaard Jensen
d. 15. dec. 2014
Essayroman, der især reflekterer over fadertabet og digtningen som betydningsfulde for jeg-fortælleren og for det moderne liv. For interesserede i ny dansk litteratur og poetik.
Jeg'et i denne roman fortæller om sit liv og kredser især om to store temaer, nemlig faderens død og digtningens nødvendighed. Heri flettes betragtninger fra dagligdagen, breve og samtaler. Fortælleren iagttager og reflekterer over livet og hvorfor det at skrive er en livsnødvendighed: For at skabe forandring og "for ikke at forsvinde, for ikke at gå i opløsning". Alexander Carnera (f. 1968) er dansk forfatter og har bl.a. skrevet romaner i krydsfeltet mellem fiktion, samfund og filosofi.
Sproget er ordrigt og stilen voluminøs, så værket knytter mere an til en central- eller sydeuropæisk litteraturtradition end til en nordisk. Der refereres flittigt til europæiske forfattere og intellektuelle, fx Rimbaud, Walter Benjamin og Lévi-Strauss. Som skønlitterær oplevelse finder jeg det blomstrende sprog og den intellektuelle name-dropping for meget af det gode. Forfatterskabet er dog kult med en fast læserskare. Et par håndfulde korrekturfejl vil irritere sprognørder, men vil nok ikke blive bemærket af andre.
Carneras Dacapo tematiserer også fadertabet. Denne nye roman er nemmere at gå til end forfatterskabets øvrige på grund af essayformen.
