Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Operation hemmelig & En slange i paradis


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Operation hemmelig: Hanna og Emma prøver at føre Hannas mor sammen med Mikkels far. Men det går ikke helt som planlagt.
En slange i paradis: Hannas og Mikkels familier skal på ferie sammen. En tur der heller ikke går helt som forventet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. aug. 2013

af

af

Pia Petersen

d. 9. aug. 2013

Ny serie om de ca. 11-årige piger Hanna og Emma. Kan læses af piger fra ca. 8 år og vil være god at give til dem, der er klar til noget mere end de tynde læse let-bøger. Lix 15-16. Gode forsider med en tydelig angivelse af serien og en scene fra pågældende bog.

Bente Bratlund har fået udgivet flere bøger i letlæsningsserierne Zoom ind og Zoom on. Disse tre bøger handler om bedsteveninderne Hanna (H) og Emma (E) og i hver bog er der to små historier. I første bog hører vi først om, at E har fået en kæreste, og om hvordan H føler sig lidt udenfor og derefter om pigernes lejrtur med klassen. I anden bog er H blevet kæreste med Mikkel fra klassen, og vi hører om pigernes plan om at føre Mikkels far og H's mor sammen og derefter om familiernes ferietur. I tredje bog hører vi om, at Mikkel slår op med H, men at de stadig er venner, og derefter om hvordan E og H narrer en pige fra klassen, så det er lige ved at gå galt. Man får hurtigt sympati for E og H. Historierne er veldisponerede med fine spændingskurver. Siderne har et godt layout med tilpas luft mellem linjerne.

Der er mange fine serier for målgruppen, bl.a. Kyed Knudsens K for Klara og Bundsgaards serie om Asta Bedste venner. At der er flere historier i samme bog ses også i serien Beskidte Bertil.

God ny serie om at være veninder, der vil tiltale målgruppen. Man får hurtigt sympati for Emma og Hanna. Gode spændingskurver i alle historierne.