Bøger / skønlitteratur / roman

Operation brandstorm


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Bain Maddox vil ved at detonere fire atombomber i en amerikansk by udslette den islamiske verden som en efterfølgende hævnaktion, men agenterne John Corey og Kate Mayfíeld kommer på sporet af planen og får forhindret operationen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Beth Høst

2007

Det er fx læsere af Tom Clancy's bøger, der vil gå efter denne.

Forfatteren kender vi på dansk fra Tavse vidner, 2005, Gensyn med Vietnam, 2003 og Generalens datter, 1999, hvor en filmatisering skærpede opmærksomheden. Denne nyeste har som hovedfigurer agenterne John Corey og hans kone Kate Mayfield, som læserne tidligere har mødt i fx Løvens leg, 2003. Corey er nærmest en blanding af Jack Bauer fra tv-serien 24 timer og Eastwood's Dirty Harry-figur: skæve, kyniske vittigheder, komplet antiautoritær og ender med at slippe godt fra sit forehavende. Tidspunktet er et år efter 9/11-angrebet, og plottet tager udgangspunkt i en angiveligt eksisterende amerikansk regeringsbeslutning: udslettelse af den islamiske verden ved angreb på en amerikansk by. En højreorienteret multivelhavende ekstremist vil fremskynde dette, Corey & Kate lugter lunten, får trods hindringer stoppet ham og klarer sagen. Det er bundsolid action-underholdning, meget visuel og meget ordrig. Dialogerne er ubesværede, og beskrivelserne er mange.

Forfatteren hører ikke til på hitlisterne, men er generelt pænt udlånt udover det danske biblioteksland. Denne hører hjemme på spændingshylden og i den kategori, hvor vi i folkebibliotekernes univers af bøger til damerne jo altid "mangler noget": solide "mandetrivier".

Ikke stor litteratur, kræver en ihærdig læser og er bredt anvendelig.



Informationer og udgaver