Bøger / skønlitteratur / roman

Ondskabens hjerte : thriller


Beskrivelse


Thriller om kriminalinspektør Archie Sheridan, som har været offer for massemorderen Grethen Lowell, og som nu har en sag om mordet på en række unge piger, og har brug for hjælp fra Lowell for at løse sagen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Jytte Kjær Schou

2007

Thriller som vil blive slugt af spændingshungrende læsere, der fascineres af det makabre.

Forfatteren er freelance skribent, og med denne bog debuterer hun som krimiforfatter. Selv fra sin fængselscelle er den superintelligente, dårende dejlige, psykopatiske seriemorder Gretchen Lowell i stand til at manipulere kriminalinspektør Archie Sheridan, som hun tidligere har holdt fanget og tortureret på det grusomste. Skadet på sjæl og legeme og holdt oppe af piller er han nu to år efter i gang med at efterforske en række mord på helt unge piger, tæt fulgt af en ung journalist, der har sine egne skeletter i skabet at slås med. Krimiplottet er godt skruet sammen, og spændingen holdes dygtigt ved lige. Beskrivelsen af den pågående efterforskning afbrydes jævnligt af flashbacks til makabre og udpenslede torturscener med erotiske undertoner, og de to handlingsspor knyttes behændigt sammen. Personerne træder levende frem, og selv om man ikke bringes til at forstå det sadistiske monsters dybere bevæggrunde, fascineres og frastødes man af beskrivelsen af det næsten symbiotiske forhold mellem hende og politimanden. Som en ekstra bonus er der lagt en overraskelse ind i slutningen.

Gretchen Lowell er i slægt med andre psykopater fra krimiens verden som Thomas Harris' Hannibal Lecter og Patricia Cornwells Temple Gault.

Thriller med velfungerende plot, overbevisende persontegninger og et makabert og svært afrysteligt indblik i psykopatens verden, som kræver læsere med stærke nerver.


litteratursiden.dk

d. 22. okt. 2007

af

af

Arne Larsen

d. 22. okt. 2007

Kunne du lide 'Ondskabens øjne' og Hannibal Lecter, så vil du med garanti også sætte pris på denne nye spændende krimi. I ti dage torturerer seriemorderen Gretchen Lowell kriminalinspektør Archie Sher...