Ondskabens ansigt

En roman om en psykopat og hans ofre blev forfatterens sidste bog, inden hun døde. Den vil blive efterspurgt af hendes mange trofaste læsere.

Stina, en ung dygtig forsker, forelsker sig i Per og bliver hurtigt gravid. Per mishandler hende, men hun dækker over ham indtil kort før fødslen, hvor hun betror sig til en fremmed kvinde. Denne kvinde er handlekraftig. Hun er gift med en advokat, og ægteparret tager sig af Stina sammen med Stinas forældre og et netværk af enestående mennesker, heriblandt en læge og en psykiater. Stina får en krise, da Per under et samkvem forgriber sig på den nu seksårige datter, og Stinas følelser af skyld og skam er bogens omdrejningspunkt. Forfatteren har lavet research på psykopaten, men pakker det ind i en triviel historie, hvor personerne er utroværdige og dialogen, der spiller en væsentlig rolle i terapiforløbet, er opstyltet. Den seksåriges sprog og refleksioner er helt umulige.

Marianne Fredriksson har i tidligere romaner behandlet store følelser i en lettilgængelig form, der griber læseren. Denne gang er det mindre vellykket.

Bogen er let læst, men den vil indholdsmæssigt ikke leve op til læserens forventninger. Stina og datterens skæbne gør selvfølgelig indtryk, men romanen mangler forførelsens evne, så man irriteres over de mange heldige sammenfald og alle disse smukke, gode mennesker med de rigtige holdninger. Selv om de rejste spørgsmål er interessante, er bogens bidrag til større indsigt begrænset.

Læs hele vurderingen