Sammensæt din søgning
Afgræns yderligere
Materialetype
Sprog
Udgivelsesår
Aldersgruppe
Fra ønske til virkelighed : sådan mestrer du kunsten at manifestere
Wayne W. Dyer
Anti-Dühring : herr Eugen Dührings omvæltning af videnskaben
Friedrich Engels
Kampen om kloden : global geopolitik før og nu
Fritz Wolder
Krigskunsten
Niccolò Machiavelli
Ubegrænset kraft : nøglen til personlig succes
Anthony Robbins
Råd og refleksioner
Francesco Guicciardini (f. 1483)
Med enheden som ledestjerne
Lars Ulrik Thomsen
Vikingerne ved Ruslands vugge
Fritz Wolder
Levende materialitet : tingenes politiske økologi
Jane Bennett
Hvad venter du egentlig på? : sådan vender du din frygt til personlig styrke
Sofia Manning
d. 17. apr. 2013
af
af
Grethe Lorentzen
d. 17. apr. 2013
La Mettrie er eksponent for en ekstrem hedonistisk opfattelse af "det gode" og lykke, og hans værk kan fx bruges i sammenlignende studier af lykkebegrebet for filosofistuderende og andre filosofisk interesserede.
La Mettrie (1709-1751) var en fransk læge og materialistisk filosof, hvis ateisme og moralteori frastødte offentligheden og andre filosofiske tænkere, som fx Diderot og Voltaire. LM gjorde sig til talsmand for vellyst og seksuelt frihed som det højeste gode, og at samvittighed og moral kun skyldes ydre prægning. LM var ekstrem ateist, afviste morallove og tanken om en selvstændig sjæl. I LM's univers kan således en forbryder være lige så lykkelig som den dydsirede, og bør straffes mildt, da han ikke er skyldig i nogen absolut forstand. Fritz Wolder har forsynet LM's ustrukturerede, men dog rimeligt let læste tekst, med overskrifter og lavet et godt efterord om LM. Bibliografi og navneindeks.
La Mettrie er nu for første gang oversat til dansk. Hovedværket, og den mest berygtede bog, anses for at være "L'Homme machine", 1747. Han var inspireret af Epikurs (341-270 f.Kr) hedonisme.
Havde La Mettrie levet i dag ville han have plæderet for en mild straf til Anders Breivik, fordi han i LM's verdensbillede kun er skyldig i forhold til vilkårlige morallove. LM var den mest konsekvente af de franske 1700-tals materialister, og hans ligeledes konsekvente lykkebegreb står i skærende kontrast til samtidige og senere filosoffers teorier om lykke eller "det gode".
