Bøger / faglitteratur

Om demokrati


Beskrivelse


En analyse af demokratiets oprindelse, idealer, aktualitet og muligheder i et moderne samfund.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. dec. 2000

af

af

Jytte Bræmer

d. 4. dec. 2000

Den amerikanske forfatter har tidligere skrevet bøger om demokratiet som styreform. Den aktuelle bog er en grundbog om demokratiets væsen og demokratisk teori. Efter en kort historisk indledning gives der i de følgende kapitler svar på spørgsmålene: Hvad er demokrati?, Hvorfor demokrati?, Hvilke politiske institutioner er en nødvendighed for demokratiets eksistens?, Hvilke betingelser begunstiger demokratiet? Der ridses forskellige varianter op, som eksisterer i demokratiske samfund: forfatningsmæssige, valgsystemer, partisystemer o.l. Der afsluttes med de udfordringer, der efter forfatterens mening vil være for demokratiet i det 21. århundrede. Forfatterens akademiske baggrund fornægter sig ikke, og selvom han i sit forord fortæller, at han har villet skrive en mere folkelig bog om emnet, så befinder den sig stadig på et ret højt niveau. Dog ikke højere end at det sagtens kunne blive en bog, der blev anvendt i samfundsfag i de gymnasiale uddannelser samt naturligvis også på de videregående uddannelser, hvor generel samfundsteori er på undervisningsplanen. I det hele taget en bog, der trods sit høje abstraktionsniveau har en potentiel bred målgruppe, hvor den lidt mere end almindeligt samfundsinteresserede dansker også vil være at finde.