Bøger / faglitteratur / øvelser

Om at undervise : 20 skridt til at blive en bedre lærer


Beskrivelse


Beskrivelse og forslag til hvordan man som lærer kan skabe positive forandringer i skolen, i undervisningen og i livet som lærer.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. juni 2013

af

af

Hans-Christian Uth

d. 20. juni 2013

Bogen henvender sig til undervisere på ungdomsuddannelserne, på grundskolens ældste klassetrin og til lærer- og pædagogikumstuderende.

Bogens omslag og grafiske fremtræden signalerer umiddelbart noget anderledes, og forfatteren giver i indledningsafsnittet en grundig forklaring på sit lærersyn og baggrunden for bogen. Herefter følger tyve meget kontante, klare og korte kapitler om god undervisningspraksis. Der er emner som: empati, at skabe ro, undgå stress, innovation, eksamen, motivation. Mange afsnit rummer lister med gode råd samt eksempler fra hverdagen. Alle afsnit afsluttes med forslag til fire øvelser, som læreren kan anvende i sin forberedelse eller sin undervisning. Forfatteren vælger i bogen otte it-værktøjer, tre bøger og to hjemmesider ud som de gode og nødvendige. Disse valg kan diskuteres, men er i overensstemmelse med bogens gennemgående budskab om, at holde det hele enkelt, simpelt og overskueligt. Bogen rummer desuden et enkelt litteraturforslag til hvert af de tyve skridt. Der afsluttes med stikordsregister og - noget usædvanligt - nogle rosende vurderinger af bogen fra forfatterens omgangskreds samt fem linjerede sider til egne notater.

Der findes ikke tilsvarende udgivelser, men som supplerende læsning kan fx anvendes titler om at være ny lærer, om klasserumsledelse, cooperative learning og flow-begrebet.

En anderledes, forfriskende, uhøjtidelig men seriøs udgivelse om undervisningspraksis.


Læsepædagogen

Årg. 61, nr. 6 (2013)

af

af

Sanne Kjerstein Madsen

Årg. 61, nr. 6 (2013)