Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Olympens blod


Beskrivelse


Fantasy. De syv unge halvguder gør nu en sidste kæmpemæssig anstrengelse for at hindre Gaia og hendes giganter i at udrydde menneskeheden. Men der er stadig meget, der skal gøres, og der er næsten ingen tid tilbage.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. jan. 2015

af

af

Vera Hollerup

d. 8. jan. 2015

Endelig det femte og sidste bind i serien "Olympens helte". Som altid fyldt med spændende, hæsblæsende episoder og vild action for 12-16-årige. Men endnu mangler vore helte at hindre Gaia og hendes giganter i at udrydde menneskeheden.

Alle Gaias giganter er nu samlet i Athen, hvor de venter på, at de unge halvguder skal dukke op. Men nyhederne fra Halvblodslejren er dårlige. Oktavian afventer kun nogle forstærkninger, inden han sætter et angreb ind. Men måske kan den store Athene Parthenon-statue redde lejren? Den enorme statue skal bare lige transporteres over Atlanterhavet. Bagest i bogen er der en fin og fyldig ordliste over bogens personer, lokaliteter og begreber.

En virkelig velskrevet bog, hvor handlingen udspilles i et hæsblæsende tempo, der efterlader læseren lettere forpustet. De syv unge halvguder er spændende, interessante og meget forskellige personligheder. De er beskrevet på en måde, der viser, at de har udviklet sig gennem seriens forløb. Sproget er letflydende med stor variation og mange fine og friske replikker samt en cool humor. Det er på bedste vis lykkedes forfatteren at flette den græsk/romerske oldtids historie og mytologi sammen med nutidens moderne virkelighed.

Det er bedst, hvis man først læser den beslægtede serie af den samme forfatter: "Percy Jackson & olymperne" samt fantasyserien "Kane Arkiverne". Lige så spændende og underholdende er også fantasyserien "Lampens børn" af Philip Kerr.


Weekendavisen

d. 23. jan. 2015

af

af

Damian Arguimbau

d. 23. jan. 2015